ForsideOversigtSøgLinksUdskriv side



Kontakt os
Virksomhedsplan
Skolens profil
Skolebiblioteket
Skolen i tal
Skolebus
Faciliteter
Dagligdagen
Ledelse
SFO
Personale
Aktivitetskalender
Trivselsplan
UVM - Elevernes undervisningsmiljø
Lokaludvalget


 

SKOLEBESTYRELSEN

Afholder møde onsdag den 9. maj 2007 kl. 19.00 – 21.30

på Balling Skole.

***********************************************************************************

Afbud: Anni Godsk, Birgitte Eskildsen

Fravær: Elevrepræ.

Dagsorden:

07/06/085

Meddelelser:

a.: Kontoret.

b.: Pædagogisk Råd

c.: Elevråd.

d.: SFO.

e.: Andre.

Beslutning:

ad. a.: Ruth Winterberg har pr. 1-8-07 fået job på en anden af kommunens skoler.

Den digitale prøve i biologi blev i dag gennemført trods store tekniske vanskeligheder. Af samme grund af Skolestyrelsen besluttet at prøven i geografi i morgen er aflyst.

ad. b.: Møde i onsdags. Punkterne behandles nedenfor.

ad. c.: Intet.

ad. d.: Intet.

ad. e.: Intet.

 

07/05/086

Til drøftelse og beslutning.

Strukturdebat i lokalområdet

Status/siden sidste møde

Fortsat diskussion at temaerne fra sidste møde

Skolebestyrelsens tilbagemelding pr. 1. juni

Eventuelle initiativer (ekstra møde?)

Beslutning:

Indbydelse til møde den 4/6 omdelt. Tilmeldingsfrist den 25. maj kl 9.00 til skolens kontor.

Svarskrivelse fra bestyrelsesformændene i "Vestsalling Skolen" omdelt.

Der søges afholdt et fællesmøde for Tumlegårdens forældrebestyrelse og skolebestyrelsen mandag den 14. maj kl. 18.30. Efterfølgende holder SB møde hvor strukturdebatten fortsættes.

Formanden deltog indtil dette punkt.

 

Punktet genoptaget den 14. maj efter fællesmøde med Tumlegårdens forældrebestyrelse (ingen afbud/fravær).

De to bestyrelser enedes om denne fællesudtalelse:

Som et led i strukturdebatten i lokalområde 5 har der den 14. maj 2007 været afholdt et fællesmøde for forældrebestyrelsen og skolebestyrelsen i Balling.

På mødet var der enighed om at udtale følgende:

Forældrebestyrelsen for Tumlegården og skolebestyrelsen ved Balling Skole ser det som en gevinst for lokalområdet, at der eksisterer et fritidstilbud af høj kvalitet for skoleelever i indskolingen. Dette kan blandt ske ved at Tumlegårdens fritidsdel og Balling Skoles fritidsordning samarbejder om pædagogiske og praktiske tilbud til børnene. Bestyrelserne ønsker det eksisterende samarbejde udviklet og intensiveret.

Bestyrelserne ser gerne, at samarbejdet mellem institutionerne udvides til også at omfatte andre personalegrupper og -opgaver. Her tænkes på f.eks. sekretær- og pedelfunktioner.

Som en forsøgsordning i skoleåret 2007/08 er bestyrelserne enige om, at

Elever i børnehaveklassen med pasningsbehov tilmeldes Tumlegårdens fritidsdel

Elever i 1. klasse med pasningsbehov tilmeldes som udgangspunkt Tumlegårdens fritidsdel, men kan dog vælge mellem Tumlegårdens fritidsdel og Balling Skoles fritidsordning

Elever i 2. og 3. klasse med pasningsbehov tilmeldes Balling Skoles fritidsordning

Såfremt forsøget udvikler sig væsentligt imod intentionerne om at bevare to fritidstilbud, tages denne beslutning op til fornyet drøftelse mellem bestyrelserne.

Denne fællesudtalelse er udfærdiget under forbehold for centrale beslutninger, der måtte ændre grundlaget.

 

Skolebestyrelsen besluttede endvidere flg.:

Efter beslutningen om, at Brøndum-Hvidbjerg Skole fremover tilknyttes skoler i Skive by og efter Oddense Skole har valgt at samarbejde med skoler mod nord, modtager Balling Skole fremover ikke elever til udskolingen fra andre skoler (fødeskoler).

Det vurderes, at Balling Skole også fremover vil have et elevtal, der giver mulighed for en faglig og økonomisk velfungerende og selvstændig skole. Det samlede elevtal vil de kommende år bevæge sig fra ca. 260 elever til ca. 245 elever. Allerede om 1½ år vil Balling Skole være en skole med kun ét spor fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.

Lokalemæssigt er der naturligvis ikke noget problem, idet alle klasser kan rummes i nyere og moderniserede lokaler. Tilmed vil der være mulighed for en bredere overbygning.

Hvis størrelsen af fødselsårgangene, som det er set de seneste 3-4 år fortsætter, vil det samlede elevtal på et tidspunkt nærme sig ca. 200 fordelt på 10 klassetrin.

Det kan ikke udelukkes, at der indenfor en kortere årrække vil forekomme situationer, hvor et lavt fødselstal kombineret med søgningen til efterskoler medfører, at 9. årgang bliver meget lille. Dette vil påvirke både det pædagogiske og faglige miljø samt skolens økonomi. Skolebestyrelsen ønsker at arbejde for, at Balling Skole også fremover skal være en overbygningsskole.

Skolebestyrelsen ser positivt på det arbejde, der er indledt med ønsket om dannelsen af en Vestsalling Skole. Skolebestyrelsen har forståelse for at dette sker uden inddragelse af Balling Skole.

Med henblik på at fastholde et stærkt fagligt og pædagogisk miljø mener skolebestyrelsen, at der senest i forbindelse med evalueringen af "Vestsalling Skole" bør ske en analyse af fordelingen af elever på overbygningsskoler i lokalområde 5.

I analysen bør indgå såvel antal klasser som antal skoler med overbygning. Eventuelt kan inddrages andre skoledistrikter i nærområdet.

 

07/05/087

Til beslutning.

Skolebestyrelsens mødekalender for 2007/2008

(bilag)

Beslutning:

Vedtaget med korrektioner

Revideret oversigt udsendes.

 

07/05/088

Til orientering.

Regnskabsstatus

(bilag eftersendes pr. mail snarest)

Beslutning:

TC gennemgik det udsendte materiale.

Budget 2007 godkendt.

-------

Mødet afbrudt.

Genoptages mandag den 14. maj efter fællesmødet med Tumlegårdens bestyrelse.

 

07/05/089

Til drøftelse.

Skolens værdigrundlag - oplæg til kvalitetsrapport.

Beslutning:

Udsat

 

07/05/090

Erindringsliste.

Beslutning:

 

07/05/091

Eventuelt.

Beslutning: