Kostpolitik for Balling Skole
Overordnede mål
Vi vil arbejde for
at udvikle sunde kostvaner hos børn og unge i skolen og SFO til fremme af elevernes koncentration og indlæring med henblik på øget udbytte af undervisningen
at skolens fysiske, tidsmæssige og sociale rammer indbyder til at eleverne får spist deres mad
at styrke samarbejde mellem skole og forældre omkring elevernes sundhed og kostvaner
at kost og sundhed løbende tages op til debat med henblik på en fælles holdning
Forventninger
Vi forventer
at eleverne har spist et sundt og nærende morgenmåltid inden de møder i skole
at eleverne medbringer eller har bestilt frugt til formiddagspausen
at eleverne medbringer eller har bestilt mad til spisepausen
Handlinger
Det tilstræbes
at der udbydes frugt i formiddagspausen
at skolen har en madordning, hvor udbudet er sunde og varierede produkter til billigst mulig pris, og som lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger på kostområdet
at der altid er adgang til friskt koldt vand
at der til brug for madpakker mv. er mulighed for opstilling af køleskab i alle klasseværelser
at der ikke udbydes sukkerholdige mælkeprodukter
at skoleboden som udgangspunkt kun udbyder varer med lavt sukkerindhold
at slik, chips, kage og sodavand mm. ikke indtages i skoletiden. I forbindelse med mærkedage kan der dispensere fra dette.
at den enkelte klasses forældregruppe drøfter ideer og alternativer til kageordning og fejring af fødselsdage
Vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 25. juni 2009